Jul jul jul!

Jeg indrømmer det virkelig gerne, jeg elsker julen og har altid gjort det!!!

Det kan gøre være at folk synes julen er opreklameret osv, men den er ikke emre opreklameret end de selv gør den til! That simple...
Sidespor, sorry :)
Men som sagt elsker jeg julen, jeg elsker hyggen, maden, atsmofæren, det hele. Ville dog virkelig gerne have haft noget sne - nogle mener jeg burde være tilfreds med at vi fik sne de sidste to år, men hey jeg er altså ikke den eneste som vil have sne!
Jeg ahr fået købt stort set alle gaver, jeg skal bare lige ud og købe den sidste imorgen, da jeg lige skulle have penge fra mine søskende til den - så det er jo nice. Alle andre gaver havde jeg faktisk købt omkring den 20. november hehe :)

Imorgen har vi juleafslutning der hvor jeg er (ved kommunen) hvor der skal spises risalamande og bare hygges, dog kan jeg ikke lide risalamande, men sådan er det jo bare! Der skal bare hygges i hvert fald, specielt med den søde Lisa Marie ;) Bagefter skal jeg jo købe den sidste julegave, så når det er gjort kan jeg komme jeg og slappe af! Yes mam..

Lørdag står den på julebagning! Klejner, kokosmarkroner, jødekager, krydderkage og havregrynskugler.. muuums! Elsker at bage og især at spise de lækre ting bagefter :) Lisa Marie kommer også og hygger med, da jeg inviterede hende, så skal der laves julestemning!

Sødan skal vi ud og gå en lang tur for at købe juletræ, det bliver djeligt, håber der er nogle pæne i år, vi har haft været sent ude de sidste år, så det var ikke liiige de aller pæneste træer, men de var nu flotte alligevel :)
Og så skal jeg (endelig) over til ham jeg dater igen. Ih hvor begynder jeg at savne ham! Virkelig irriterende hehe ;) Han ahr haft travlt hele ugen med skoleopgaver osv, så jeg har ikke været hos ham siden sidste onsdag/torsdag :/ Og det er altså lang tid, når jeg har været vandt til at se ham hver anden dag nærmest... mhmm... Så jeg glæder mig virkelig til at se ham igen, det bliver vildt godt!

Juleaften skal jeg have morgenmad med de andre herhjemme. Bagefter skal jeg måske med ud på sygehuset, da min bror og nogle fra hans kirke skal synge for børnene. Der har jeg fået lov til at komme med, da jeg elsker at synge og så ved jeg hvordan det er at være indlagt derude. Jeg ved hvor ensomt det kan være. Så hvis man kan skabe lidt juleglæde til dem, som er nødt til at være derude i julen, så føler jeg altså man gør noget specielt! Ellers skal jeg som altid se Disney's juleshow 'Fra alle os til alle jer', spise virkelig god mad, have dessert, synge julesange, danse om juletræ og åbne gaver :)

D. 27. har vi en julefrokost vi har haft i mange år, normalt er det dog den 26.! Men i år ligger den dag bedst. Det glæder jeg mig self. til, selvom jeg faktisk ikke har andre end min mor at snakke med der... yay? Må finde et godt spil på min mobil.....

Nytårsaften går jeg ud fra at jeg 'bare' er herhjemme, da jeg ikke er inviteret andre steder hen! Så den står på at der bliver lavet skinke eller hamburgeryg med det der grønne sovse noget - hvilket jeg ikke kan lide! Så os der ikke kan lide det får en lækker hakkebøf med brun sovs - hvilket jeg elsker! ;) Så hygges der i sofaen eller ved spisebordet til hyggesnak, lidt alkohol og godter.. kl 24 skåler vi og går ud og ser på fyrværkeri! Jeg bor et sted hvor der er mange andre der fyrer af, så det kan ikke betale sig at vi køber noget, for vi ville ikke kunne se det i mængden! *overdriver en smule* hehe..


Men det er resten af min December, til hvis jeg ikke lige får fundet tid til at skrive :)

Hvad skal i?

Hmm..?

Okay, jeg har gået og været sådan lidt små irriteret de sidste dage.. FOrdi jeg har en rigtig sød dejlig veninde, som desværre er flyttet et godt stykke væk. Hun har så for 2-3 måneder siden syntes at vi (mig og to andre) ikke skrev så meget til hende mere og ikke rigtig kontaktede hende.. Det har jeg så haft gjort og vi fik redet ud på tingene.. fair nok og vi har haft det godt siden..
Men her sidste weekend skrev vi lidt inde på facebook.. Jeg skrev så noget mere og hun svarede ikke - gættede hun sikkert bare ikke var ved computeren der.. Jeg skrev så dagen efter. Mere end en gang.. I løbet af ugen skrev jeg mere til hende OGSÅ på hendes væg.. Men intet svar.. Altså jeg tænkte det nok var fordi hun evt. havde lidt travlt på arbejdet.. Men.. Så ser jeg at hun sagtens kan skrive til en anden af vores veninder.. Og til andre.. Sorry men det pisser mig sgu lidt af, for hun sagde selv der at vi ikke skrev så meget til ehnde mere, det kom vi så over og vi fik det godt og nu gør hun sådan? Altså havd fanden skal jeg lige gøre ved det? Jeg kan jo ikke snakke med hende om det, for hun skriver jo ikke tilbage til mig? Og jeg ringer meeeget sjælendt til folk, da jeg får ondt i hovede og ører af at snakke i mobil for meget... Gaaah.....

How many times will it take to get it right?

Det er vidst ingen overraskelse at jeg er helt vild med serien Glee - den vises på DR HD hver søndag og genudsendes om tirsdaegn.. Jeg kan se mig selv i mange af personerne og jeg er vild med deres fortolkninger af sangene. Her i søndags skulle de så til en konkurrence der er hver år - sidste år vandt de ikke, men om de vandt denne gang, det vil jeg ikke fortælle da der måske er nogle som gerne vil se episoden uden spoilers (;
I år har de dog valgt at lave deres egene sange. Hvilket er noget af en opgave.. Det er faktisk ikke så let at skrive en sang, hvis den skal være ordenlig. Alle kan skrive nogle rim - men det er dem med følelser der er de ordenlige sange efter min mening.. Rachel i serien har skrevet ssange om sit hårbånd, om at være enebarn med to fædre og sådan - hvilket jo ikke liiige er hvad der fanger folk interesser..
Som der bliver sagt i afsnittet, så er nogle af de største sange der er skrevet/sunget, sange om smerte man går igennem. Det er noget Rachel virkelig kommer til at føle og derfor får hun endelig skrevet sin helt egen sang. Men der skal jo bruges 2! Derfor har resten af holdet i samarbejde skrevet en sang. De er jo vandt til at folk disser dem og prøver på at holde dem nede. Det skriver de en sang om!

'Loseres like me' er en sang om hvordan folk ser på en, kalder en for taber osv, men hvor man begynder at blive ligeglad fordi det går en til at kæmpe hårdere og vise man kan ting.. Den handler om at bare være sig selv og ja, det er jo forskelligt hvad man får ud af sangen! Men jeg fik virkelig tårer i øjnene og græd da jeg så den, for jeg kunne virkelig føle den.. Jeg var aldrig den populære eller upopulære, men jeg ahr været blevet mobbet og var lidt af en outsider da jeg var anderledes.. Og folk gjorde mig bange for mine drømme.. Så jeg hører den sang meget for tiden!

just go ahead and hate on me and run your mouth (so everyone can hear)

hit me with the worst you got and knock me down (baby i don't care)

keep it up and soon enough you'll figure out,

you wanna be, you wanna be

a loser like me... a loser like me

En anden god sang der var med, som jeg virkelig er vild med, er sangen 'Get it right' som er den Rachel har skrevet. Lea Michele er en fantastisk sangerinde og jeg kan hører på hende dag ud og dag ind! Sangen handler om at man føler alting abre falder sammen om en. At man prøver og prøver, men det går bare aldrig godt. I det her tilfælde er den rettet mod Finn som er sammen med Quinn igen. Hun elsker ham stadig og vil jo altid prøve at kæmpe videre. Så kærligheden gør ondt, hvilket har gjort at hun får skrevet om det. For hvor meget skal vi egentlig gøre før alt bliver okay? Før vi finder den rigtige? Og uden at sårer en masse på vejen? Den fik mig til at tænke på min eks. For hvad hvis jeg havde sagt hvor syg jeg egentlig var på daværende tidspunkt? Forklarede hvorfor jeg var sådan de sidste gange vi var sammen. Ville det have ændret noget? Det kommer jeg aldrig til at vide, men sangen fik mig igen til at græde og jeg har gået og sunget den hele ugen.. Den ramte mig også meget.

What can you do when your good isn’t good enough?

When all that you touch tumbles down?

‘Cause my best intentions keep making a mess of things

I just wanna fix it somehow

But how many it times will it take?

Oh, how many times will it take for me?

To get it right

To get it right

På den her måde får i faktisk også mange af mine følelser, tanker og sådan at vide.. Ja faktisk hvordan jeg er. Det er sange der virkelig beskriver ting jeg ahr været igennem.. Bogtsaveligt talt!
Så tag at lyt til dem og til dem der ser ned på Glee - giv dem da en chance, selvom det måske ikke lige er jeres smag, så lyt til teksterne! (:

Hav en fortsat god aften!

Lang tid siden?

Jeps, jeg ved godt det er lang tid siden jeg sidst har skrevet herinde, men jeg har manglet lidt inspiration og jeg har ikke rigtig været på computeren på det sidste!

Nu tænkte jeg så at jeg hellere måtte skrive abre et eller andet, så det her indlæg handler ikke om en bestemt ting, men tja, bare om noget (:

Kan da sige at jeg er begyndt at date en? han er rigtig sød og vi har dated siden 1. November - synes det går rigtig godt, så nu må vi se hvordan det går.
Samtidig kan jeg dog godt komme til at komme tænke på nogle af de fyre fra fortiden, fordi jeg har det bedre med ham her, og det ved jeg jo kun ved at tænke på fortiden? Right? yeah well, men sådan er det vel nu engang..
Imorgen skal jeg så hjem til ham igen, det bedste ved ham er nok det at han tager mig præcis som den jeg er. Mange af dem jeg har dated har ikke rigtigt kunne forholde sig til/acceptere at jeg har en sygdom og derfor ikke kan gå i skole, arbejde osv.. Men da jeg snakkede med ham om det - allerede anden gang vi sås - der kunne ejg se på ham at det ikke ændrede den måde han så mig på.. Han skulle dog self. lige sluge det hele, da vi ved det hele om hinanden, så det går godt og han tager mig som jeg er.. Det er virkelig en dejlig følelse at få for en gangs skyld.. Ikke at skulle prøve at ændre sig bare fordi en perosn ikke accepterer en.. Men ikke denne gang, det er dejligt :)

Og ellers har jeg abre været i julehumør og sådan :) Ville dog gerne have noget sne!! Elsker sne<3

Halloween?

Min søster er sindsyg vild med halloween, hun elsker at blive skræmt - på nær hvis det er mig som skræmmer hende ;)
Men her da jeg gik i 6. klasse lavede min klasse vores egen gyserfilm og jeg tror nok det var ved Halloween.. Det handlede om at der var en morder som angreb os en efter en til en klassefest på skolen. Jeg var pisse skræmt, for vi skulle overnatte på skolen og det hele, der var pisse mørkt OG jeg var bange for mørke! Så da det var min lille gruppes tur til at blive slået ihjel, der var jeg virkelig bange. jeg sad og gemte mig på et lille legeslot. Og jeg kunne jo ikke se hvornår min lærer, som var morderen, ville komme og slå mig ihjel. Jeg sad bare derog var virkelig skræmt og blev mere og mere bange, hvor mit åndedrag blev hurtigere og hurtigere. Da kom der en hånd på min skulder og jeg skreg bare.. Min lærer var nødt til at berolige mig bagefter fordi jeg var blevet så skræmt haha.. Det skal lige siges jeg var en værre kylling! De andre blev så også slået ihjel og vi smuttede over i gymnastiksalen, hvor vi alle skulle sove og se gyserfilm.. Det vil så sige at jeg lagde mig til at sove fordi jeg var blevet skræmt nok for en aften! Det tog noget tid før jeg turde gå alene om aftenen udenfor og jeg brød mig ikke om at sove inærheden af skolen i lang tid. Så min venidne kom hjem til mig istedet for at jeg skulle hjem til hende.. Filmen blev desuden vist til vores skolefest, hvilket var en kæmpe succes :)

Jeg fejrer ikke selv Halloween, men jeg synes det er fedt at andre gør, hvis i skal bruge nogle ting så kig på http://www.coolstuff.dk/tag/halloween , de har nogle fede ting man kan bruge :)

God fornøjelse med at skræmme folk!

True love

True love. Happy ever after. Er det ikke noget vi alle drømmer om? At finde den person, det er meningen at leve resten af vores liv med? Hvis man drømmer om at kunne hoppe fra tøs til tøs eller fyr til fyr, resten af sit liv, altså.. det er da ikke et liv? Er det?

Siden jeg var helt lille, har jeg altid drømt om at finde kærligheden. Jeg så det i film, hørte det i bøger og så det i mine forældre. At finde den person, man sagtens kan leve uden, men ikke vil undvære i sit liv. At have den person man vågner op sammen med og vil vågne op med personen resten af livet. Blive gift, fordi at det er et løfte til hinanden om evigt troskab og kærlighed. At få børn og se dem vokse op. At have den ene perosn du vil blive gammel med. Det har altid været hvad jeg ønskede i mit liv.
Som mange andre har jeg haft drømme. Om at blive skuespiller, sanger, kok, skolelærer, læge, eller noget helt andet. Men betyder de drømme virkelig noget? For mig er det ikke det vigtigste, for hvad er det værd, hvis man ikke har den person at dele det med?

Som lille leger man altid far, mor og børn. Min daværende veninde havde også en fin hvid klæd-ud brudekjole, som vi skulle skiftes til at have når vi legede. Men jeg fik sjælendt lov til at have den på. For mens jeg måske lige skulle have noget at drikke eller eks. på toilettet, så når jeg kom tilbage, så havde hun altid kjolen på. Derfor skulle jeg altid være brudegommen.
Det har så gjort, at siden jeg var den lille pige, så begyndte jeg at planlægge hvordan mit bryllup engang skulle være. Kjolen, blomsterne, kagen, dekorationerne, kirken, det hele - men så min fremtidige mand kunne komme med indvendinger self ;) Jeg drømte, at når jeg gik ud af folkeskolen ville jeg finde et arbejde og få en kæreste. Jeg ville blive gift som 21 årig, for så havde vi været sammen i nogle år. Derefter ville jeg året efter få mit første barn.
Ja jeg er idag 21 år og single. Jeg drømmer om at finde kærligheden og det er min eneste drøm lige nu. For når jeg har fundet ham jeg vil være sammen med resten af mit liv, så kommer der en ny drøm om børn osv. (som der jo så også er små drømme nu!). Pga min sygdom kan jeg ikke drømme om de forskellige ting som andre. Jeg drømte om at blive skolelærer, men jeg kan ikke holde til det. Måske engang, men slet slet ikke nu.

Mange unge på min alder, de er ikke parat til de ting jeg gerne vil. Nogle tror de er det, men når det kommer til stykket, så springer de fra. Sygdommen hjælper heller ikke ligefrem på det, det skræmmer de fleste væk. Det gør lidt ondt, for selvom man er syg, så er man stadig en person.
Man vælger ikke selv hvem man bliver forelsket i. Indtil videre har jeg 'kun' været virkelig forelsket og elsket en fyr. Han knuste også mit hjerte og det har været svært at komme over. Jeg kan savne hans venskab, men vil under ingen omstændigheder tilbage til ham. Jeg har self. været lidt småforelsket i nogle andre, men det har hurtigt været sluttet med dem, før jeg har kunnet falde helt 100% for dem. Så jeg har sluppet med en mindre smerte de få gange.

Hvor mange hjertesorger skal man egentlig igennem før man finder manden/kvinden i sit liv? Det er ikke engang alle der tror på at der er den ene person i verdenen, som man er skabt til at være sammen med. Men det tror jeg på.
Jeg tror ikke på Gud af nogle personlige årsager. Men jeg ved også at i hårde tider, har man brug for at tro på et eller andet. Nogle gange har jeg selv håbet på, at Gud kunne findes, men ellers ikke. Men det jeg tror på nu og altid vil tro på - er kærlighed.

Men når man altid har haft svært ved virkelig at forestille sig en fremtid. Man har sagtens kunne drømme om det, men det bare aldrig føltes virkeligt, som om man ikke kunne se det, fordi man ikke vil være der til den tid. Hvorfor så tro og håbe på at finde den ægte kærlighed?..

... fordi den person netop kan give dig din fremtid

Aqua?

YUP! Aqua er lige nøjagtig hvem jeg har mødt idag, weeee :)
Jeg var i Bilka forleden dag sammen med min mor og min bedte - der skulle nemlig månedhandles.. Der var der så et fint skilt ved starten, hvor der stod at Aqua ville komme derud fra kl. 14 til ca kl. 16, hvor de ville skrive autografer!!! Se det måtte jeg da tage til? Ikke? JO!!

Så min bror, min mors kærestes datter og jeg, vi tog derud - min bror troede det var i Rosengårdcentret, så han kom lidt sent.... Typisk hehe ;) you know I like you :D
men jeg ahvde så købt deres nye CD, som ejg kunne få signeret og det fik jeg, samt en stooooor plakat! Virkelig nice.. Søren var den første der skrev på den og ville skrive ''hej'' efterfulgt med mit navn, så jeg sagde at jeg hedder Hejdi - med J - og det synes han var fedt og så sad de alle 4 og snakkede om det hahaha.. Så jeg stod bare og snakkede med dem, som hvis jeg kendte dem personligt? Nice! De to andre var lidt shy, men det var fait nok..
Lene kiggede så rundt efter vi havde været der og vi stod og tog nogle billeder, så fangede hun mit blik og vinkede til mig, som at hun genkendte mig - altså jeg blev lidt stolt/rørt! Jeg blev viiiirkelig glad!!

Det var virkelig en god dag, jeg fik også købt en øjenbrynsblyant, en film (Bride Wars) og så fik vi grillet flæskesteg til aftensmad, da min mor og hendes kæreste har været sammen i 3 år.. Det kan man da kalde en god dag :)

Imorgen skal jeg til fødselsdag/åbent hus hos en veninde, hun fylder 26 og er udlært.. Det bliver godt, da jeg har følt mig en smule ensom de sidste mange måneder.. Sååå.. Og nu flytter hun snart til Nordsjælland, så det hjælper ikke ligefrem.. Og JO det er langt fra Odense, når en togtur tager stort set al energi fra en.. men sådan er det jo...

Nu vil jeg spise min is og bare slappe af!!

Ikke det bedste billede, men der kan man se alle de søde medlemmer af Aqua!!

Søren, Rene, Lene og Claus :)

Av?

Jeg ved godt jeg ikke lige har fået skrevet noget de sidste dage. Men jeg har ikke haft det så godt :)
So here is an update!!

Well, kan da sige at jeg begyndte at skrive med en sød fyr igår - han hedder Oliver, rigtig rigtig sød.. Snakkede også i mobil med ham, daaamn han fik mig til at smile hele tiden hehe :) så det er jo bare dejligt!!
Idag har jeg dog ligget i min seng for det meste , jeg havde det helt normalt - eller så normalt som jeg kan have det - her til morgen, men til middag fik jeg en killer hovedpine.. Den gav mig kvalme og mine øjne gjorde virkelig ondt.. :( Så det blev dumlet med medicin, selvom jeg prøver at undgå smertestillende medicin..

Ellers så sidder jeg nu og ser nye afsnit af Greys hvide verden og Private Practice! og venter og ser om ham min ven (bassen) kommer over.. han skulle ahve været her igår, men måtte arbejde istedet, så vi aftalte han ville komme idag - men skriver han tilbage på mine beskeder? er han kommet over? nope.. ikke endnu.. Han plejer at komme imellem kl 20.00 og 21.00 .. Og klokken er nu 20.45.. Bliver sgu lidt irriteret, for han kan da godt lige sige hvis han ikke kommer alligevel?! Jeg var også nødt til at spørge om han så kom igår, for ellers havde jeg nok ikke fået det at vide.. Det kan altså virkelig irriterer mig .. So don't do that! -.-
Ellers tjekkede jeg lige om Twilight Danmark havde lagt mit indlæg ud til en konkurrence og det havde de!! http://twilightdanmark.dk/et-svaert-valg-twilight-ynglingsfigur-konkurrence/ wee :)
Der så jeg også at der er en konkurrence hvor man kan vinde en Twilight t-shirt hvilket jeg jo rigtig gerne vil hehe :) det er lige her http://www.giz-blog.dk/2011/09/twilight-giveaway-pa-gizmos-blog.html såå gå ind og deltag hvis du gerne vil vinde en læææækker t-shirt :)

He's my dilemma!

You make me so upset sometimes
I feel like I could lose my mind
The conversation goes nowhere
Cause you’re never gonna take me there
And I know what I know and I know you’re no good for me
Yeah I know what I know and I know it’s not meant to be

He’s my Dilemma,
One half of me wants ya
And the other half wants to forget.
My, my, my dilemma from the moment I met ya
I just can’t get you outta my head
And I tell myself to run from you
but I find myself attracted to my dilemma, my dilemma, it’s you, it’s you

Your eyes have told a thousand lies but I believe them when they look in mine
I heard the rumors but you won’t come clean I guess I’m hoping it’s because of me
And I know what I know and I know you’re no good for me
Yeah I know what I know and I know it’s not meant to be

He’s my Dilemma,
One half of me wants ya
And the other half wants to forget.
My, my, my dilemma from the moment I met ya
I just can’t get you outta my head
And I tell myself to run from you
but I find myself attracted to my dilemma, my dilemma, it’s you, it’s you

I could live without you, your smile your eyes the way you make me feel inside
I can live without you but I don’t wanna
You make me so upset sometimes

He’s my Dilemma,
One half of me wants ya
And the other half wants to forget.
My, my, my dilemma from the moment I met ya
I just can’t get you outta my head
And I tell myself to run from you
but I find myself attracted to my dilemma, my dilemma, it’s you, it’s you

'Hvorfor er det altid de søde der dør?'

''Hvorfor er det altid de søde der dør?'' spurgte min mors kærestes datter mig her til aften. Min søster fortalte os,at min gamle lærer fra folkeskolen døde til morgen pga kræft. Jeg havde hende bl.a i 8. klasse til håndarbejde, og selvom jeg godt vidste at hun ikke havde lang tid tilbage, så kom det nu som et chok.

Men spørgsmålet hænger nu ved. Hvorfor er det altid de søde der dør? Der er vel altid en som holder af den person der dør, så måske er det faktisk et spørgsmål der ikke kan besvares, kun ved at sige at sådan er det ved alle mennesker.

Siden jeg var lille, er der mange jeg holder af, der gennem årene er gået bort. Nogle tab er hårdere end andre, da det jo er forskelligt hvad personer betyder for os. Men det giver altid et stort stik i hjertet. Nogle kan have svært ved at håndtere sorgen og det er okay. Nogle håndtere det på deres egen måde og nogle er måske længere tid om det. Man kan være ked af det i længere tid end andre, men det betyder ikke der er noget galt med en. Alle mennesker er forskellige.
Hvis du har mistet en du på et tidspunkt har holdt af, en hvis død gør dig ked af det og du stadig er ked af det - lige meget om det er en måned siden, et år, 5 år, 13 år, det er ligegyldigt. Hvis du er ked af det, så vær ked af det. Savner du en, så savn dem. Hvis du stadig elsker en, så elsk. det nytter ikke noget af skubbe det væk og det er ligegyldigt hvor langt tid det tager, for det duer kun hvis du gør det i dit eget tempo.
Nogle vil måske mene at man så kan komme til psykolog. Især hvis man efter lang tid stadig kan blive rigtig ked af det. Men hvis du ikke har lyst til at skulle til psykolog, så skal du heller ikke. Tal om det med din familie, venner, din kæreste. Hvis det er for hårdt for dig, så skriv det ned på et papir. Hvis det er en du holdte utroligt meget af, så skriv dine minder ned. Skriv dem ned og læg dem i en bog. Gennem tiden glemmer vi ting, så hvis du, som jeg, kun havde kort tid med den du holdte af, så er minderne noget af det mest dyrebare du har tilbage fra dem. Skriv om de bedste ting du kan huske, men husk også de mindre gode sider. Dem der er gået bort, var ikke altid godheden selv. Alle har nogle dårlige sider og selvom folk siger du bare skal huske de gode sider, så husk også dem du finder mindre gode. Et minde er et minde, og det vigtige er at huske den person der var. Så at udelukke minder, det ville ikke være at huske på den rigtige måde.

Jeg har aldrig selv gået til psykolog, da det aldrig har været noget jeg ville. Vil man ikke hjælpes af en psykolog, så kan de heller ikke hjælpe en. Man skal være villig. Men det har nok også noget at gøre med, at jeg altid har ment, at de mener at at de kan hjælpe en med alt oppe i hovedet, at de forstår, selvom de ingen anelse overhoveder har om hvordan man faktisk har det, for intet menneske føler ens, da det er forskelligt hvad folk forbindelse er til emnet (an på hvorfor man ser en psykolog).. Psykologerne, ja de vil sikkert mene jeg har problemer med min far, at jeg ikke taler nok.om ham, fordi jeg stadig bliver ked af det, men det er forskelligt hvad der forgår i hovedet, og det er forskelligt hvor længe folk tager om at hele.. De vil mene det er et problem, fordi jeg går når folk taler om ham - måske fordi det er ting der sårer de siger? Og at når det er bestemte mærkedage kan man blive trist eller når der kommer et nyt minde, eller man har mareridt, hvilket heldigvis ikke sker så efter længere... But nope, man bliver "beskyldt" for at være et trist nervevrag, som er ked af det 24/7 og ikke kan komme videre i livet.. Nej det er sikkert ikke alle der er sådan, men sådan har det været ved alle dem jeg har mødt, som har bare den mindste uddannelse indenfor sådan noget..
- Men Hejdi måske har de en pointe i det? Tjo det kan da godt være. Men jeg mener også, at man skal have lov til at håndtere tingene i ens eget tempo. Og man ikke behøver at skynde sig at komme videre, bare fordi andre mener det.


Men kommer man nogen sinde over det? Det tror jeg faktisk aldrig man rigtig gør.Det kommer til at gøre mere ondt ja. Men jeg tror bare man begraver ens smerte længere og længere ind i ens sind, så man ikke lægger lige så meget mærke til det.
- Det kan også bare være jeg er helt galt på den, men det er jo bare min mening, og da det jo er min blog, så kan jeg jo skrive om lige præcis det jeg vi..


Live, love, let go.

Allways be yourself, there's no one better!

Der er altid et eller andet vi gerne vil ændre ved os selv. Vores lår, mave, smil, tænder, næste, pande, bryster, something! - Fair nok at nogle ændre det, fordi de får det bedre med sig selv.. Men mig? No freaking way, jeg skal ikke lave om på mig selv.
Folk går nu tildags og prøver på at leve op til de mennesker vi ser i tv, modeller, sangere osv osv.. men ved i overhovet hvor meget de gør for at se sådan ud? Det er det ikke værd. Hvor er naturlig skønhed blevet af?! - Jeg siger ikke man ikke skal træne eller gå med make-up, men det er altså ikke det vigtigste at have en flad mave, big boobs, og en fast røv.. Sorry but it's not!!

Jeg har aldrig selv været glad for mit udseende. Jeg syntes altid at jeg var meget almindelig af udseende eller under - men sådan skal jeg jo ikke føle? man skal ikke prøve på at blive det folk mener er et perfekt udseende? For det er IKKE perfekt.
Men hvad er det så der er perfekt? Jo ser i, det at være perfekt er en meget simpel ting som der faktisk ikke findes.. der er ikke et perfekt udseende som vi alle kan forsøge at komme til at ligne? Nej det der er perfekt, det er at være sig selv. Ens udseende er formet efter generne, det er ting vi arver fra vores forfædre.. F.eks har jeg altid hadet min næse, virkelig! Men der er den der lille bitte ting, som gør at jeg aldrig vil ændre den.. Det er nemlig noget jeg har arvet af udseende fra min Farmor - hvilket mine andre søskende ikke har. Så på en måde føler jeg mig speciel, selvom det måske ikke er den kønneste næse, men det jeg så har gjort er at fortælle mig selv gang på gang hvorfor jeg skal kunne lide min næse.. Jeg plejer nu at sige, at hvis min næse var anderledes, så ville mit ansigt ikke være så nuttet som det er, da den sætter prikken over I'et :)

Fregner, sul på kroppen, rødt/blond/sort/brunt/(alle andre farver) hår, store tænder, skæve tænder, små bryster, meget tydelige hårsække på benene, grimme negle - det er bare sådan vi er! Igen er perfekte men vi er perfekte som dem vi er. Det skal folk begynde at huske!
Den pige du ser på,sommåske har et udseende du ville dø for, hun spiser måske næsten intet, for at kunne beholde formen, samtidig ønsker hun at kunne ligne en anden mere, så hun kunne spise de ting hun virkelig elsker.. Der er måske en med de smukkeste øjne du har set og du vil have selv, men har du måske tænkt at hun selv har noget hun ville ændre?
Det har vi alle, det er bare ikke alle der vil indrømme det.. Og hvorfor det egentlig?
Er det fordi vi er flove over at indrømme at vi ikke er perfekte? Bange for ikke at leve op til alles forventninger? Sådan skal det ikke være..

Igen har jeg da f.eks slet ikke en flad mave, jeg har en meget underlig (efter min mening) bule på maven, som jeg da gerne så var flad, så jeg ikke ville være genert over at vise min mave på stranden f.eks.. Men jeg kender andre som ville ønske de havde en mave som min, fordi de måske er lidt større end jeg er! jeg prøver at ændre min mening, ved at kalde det for en lille godtepose - for lad os indse det, vi er ikke kødben, fyrene kan godt li' at kunne have fat i noget!
Der er mange som får operationer, fordi de er født med noget, som kan blive gjort noget ved. Men ting som at lave sin næste om fordi den skal ligne Jennifer Anistons, større bryster fordi mener man fyre tænder på, få ordnet maven flad for så virker man sund og rask, altså.... hvad sker der lige med verdenen..

HVEM SIGER VI SKAL SE SÅDAN UD? Og så blive dømt for hvordan vi ser ud.. Hvis vi er glade for den vi er, så burde andre ikke dømmer os for at have lidt sul på kroppen :)

Får du det bedre med dig selv ved at smide 10-20 kg, så gør det, men gør det for dig selv, ikke for at tilfredsstille eller ligne en anden..
Får du det bedre af at farve håret en helt anden farve, så gør det
Får du det bedre af at have make-up på, så vær ligeglad med at dem som intet bruger kalder dig en dulle/sminkedukke, bare gør det
Får du det bedre af at have anderledes tøj en andre, hvor folk synes du ligner en weirdo, så vær' ligeglad, bare gå med det!

Du skal aldrig prøve på at ændre dig selv for at gøre andre tilfredse eller for at ligne en anden.. Du skal være glad for den du er, for der er ingen bedre til at være dig <3

Kærlighed er kærlighed!

Okay... I kan lige så godt alle sammen vide det.. Jeg HADER når folk disser homoseksuelle i nærheden af mig.. Folk må gerne mene at det er ''meningen'' man SKAL være dreng og pige sammen, bare fordi det er det som kan fører generationen biologisk videre.. Sorry but what the hell??? Sådan fungerer det sgu ikke i min verden. Man vælger ikke selv den man elsker... Vil folk hellere have at man lyver om sig selv og går imod sit hjerte, bare for at det skal være ''korrekt''.. Ikke i min verden. Kærlighed er kærlighed og det er ikke noget man selv styrer..

Folk glemmer at hvis det gjaldt en selv, ens bror, søster, ven, veninde, så ville man sgu have en anden holdning til det.. Også hvad angår børn og ægteskab.. Jeg står for at homoseksuelle må blive gift og få børn ved adoption eller befrugtning.. Tænk på det her: Hvis du hele dit liv havde drømt om at blive gift i en kirke, du havde hele fantasien om den hvide kjole (til dig eller bruden), maden, kagen, dansen, det hele.. Du drømte om at få 3 børn, 2 drenge og en pige f.eks, og du drømte om at skulle kører dem til fodbold, håndbold, holde fødselsdage for dem.. men samtidig finder du også ud af at det køn du tiltrækkes og ønsker at være med, det er det samme køn som dig selv.. Så mener mange at alle de drømme du havde, dem må du ikke have.. Fordi det ikke er ''korrekt'' eller folk synes det er ''ulækkert''.. SHUT UP! Det kan godt være i måske synes det er forkert, men hold det for jer selv.. Ja der var nogle for mange år siden som ''bestemte'' at det skulle være pige og dreng sammen, fordi man så kunne føre generationen videre. Men det gør det da ikke forkert?

Der er INTET forkert i at følge sit hjerte. Er det ikke det vi altid har fået at vide at vi skal? Så hvorfor skal folk disse en, fordi man er sand mod sig selv og elsker den man elsker, istedet for at lyve om sig selv og for sit hjerte..

Jeg er ikke selv homoseksuel, men jeg kender folk der er det.. Og at hører en homoseksuel sige at han nok burde finde sig en pige, fordi han ønsker børn, men han overhovedet ikke tænder eller elsker piger på den måde.. Men at han vil trodse sit hjerte og lyve for sig selv og andre, for at kunne få børn, som han drømmer om.. Det er fandme for galt!! Jeg sagde selvfølgelig til ham at det var hans valg, men at jeg også synes at han var en værre klaphat.. For man skal aldrig prøve på at være en anden end den man er.. Og jeg ønsker virkelig det snart går op for folk..

Det handler om at finde kærligheden.. Lige meget hvilket køn det er.. Kærlighed er kærlighed.. Lyv aldrig for dig selv..<3

Love happens... sometimes...

Hvorfor fanden i en helvede skal alt være så svært?
Kærlighed, livet, alt.. ja det er faktisk ret simpelt synes jeg.. For de vigtige ting i livet er noget man skal kæmpe for, for hvis man ikke kæmper og ikke har fortjent det, hvorfor skulle man så have det?

Jeg har altid haft det sådan med, at når man kommer i puberteten, så kan man godt være lidt teenageforelsket i en fyr/pige.. Men det er også det der kaldes puppy love.. Man ved ikke rigtig hvad den virkelige kærlighedsfølelse er, hvor en person virkelig rammer plet i ens hjerte, ens himmel er mere blå, at man føler man kan klare alt så længe man er sammen med den person.. Derfor kan jeg godt sige at jeg ikke havde nogen kæreste i folkeskolen og havde heller aldrig været på date. Det gjorde mig hverken mindre moden eller barnlig, for jeg vidste at jeg ville mere end det. Jeg gad ikke have en ny fyr hver uge. Jeg ville have noget der var ægte, meget mere en puppy love..
Derfor mødte jeg en fyr da jeg var 19 år gammel, han var ikke den første jeg faldt for, men han var den jeg elskede først. Jeg har lige siden ikke følt noget så stærkt for en anden.. Jeg ville ikke pt drømme om at finde sammen med ham igen, men jeg ville da gerne have ham i mit liv. Som en ven. Dog vil jeg også sige at jeg ikke er 100% sikker på hvad jeg ville svare, hvis det faktisk skete at spørgsmålet var der. Ville jeg så sige ja og prøve igen? Eller ville jeg sige nej? Jeg ved det virkelig ikke, for jeg ved ikke hvordan det ville være at se ham igen, selvom jeg har prøvet det igen og igen inde i mit hovede.. Hjertet følger sine egne veje og det er ikke altid let at forstå, det kan også være svært at vide hvad man egentlig føler..
Efterfølgende ved jeg dog, at jeg har været faldet for en enkelt eller to, men aldrig så kraftigt som før. Gad vide om det er sandt? At ens første kærlighed er en man aldrig vil glemme, fordi den har stor en indflydelse på ens hjerte?
I hvert fald tror jeg på, at hvis man virkelig elsker en person, så vil kærligheden aldrig forsvinde helt. men samtidig hvis en person har ændret sig så meget at man intet kan genkende i personen, så elsker man ikke den person mere, men kærligheden til den person man kendte vil stadig være der.. If that makes sense? :)

Kærlighed er noget af det bedste i verden, at føle at man altid vil være sammen med en person, at man liver elsket både for sine gode og ''dårlige'' sider af den man elsker.. Men når man så får sit hjerte knust, så gør det virkelig også ondt, især hvis man virkelig elskede en person, men hvis man virkelig elskede ham/hende så vil man også bare have at personen er glad, om det så er med en selv eller med en anden.. been there done that... og jeg vil personligt altid elske ham.. Selvom han har opført sig som en idiot efterfølgende, har behandlet mig som skidt og han... ja...faktisk var en idiot - men ser du, jeg bliver også vred, skuffet, ked af det, såret.. Men det forsvinder igen.. Det bliver aldrig ved..

Men jeg ved også at der må være en derude til mig.. En som jeg vil elske og som vil elske mig for den jeg er, en der accepterer og respekterer mig, ligesom jeg vil gøre det samme ved ham.. Dog ville jeg gerne snart møde ham (eller møde igen hvis jeg allerede har mødt ham før!).. Samtidig føler jeg dog, at det nogle gange er som om jeg ingen fremtid har, at jeg kan drømme om ting, håbe på at de sker.. Men det virker aldrig som planer, som så mange andre ting.. Men mere som drømme der aldrig vil ske, som hvis jeg ingen fremtid har? Som om det bare ikke er meningen at jeg skal være her i fremtiden..
Jeg håber på MIN mand, børn, børnebørn.. en fremtid.. men er det for meget at forlange, når det aldrig har følte virkeligt?..