Okay, jeg har jo en del gange nævnt at jeg har en sygdom. Den gør at jeg har været hjemmegående siden december 2009. Nu vælger jeg så at forklare hvad det er for en sygdom og hvad den gør mod mig, da jeg jo har sagt jeg nok skulle fortælle det. :)
Er du meget sart? Ikke kan lide at tale om tarme, sygdomme osv, så lad være med at læs videre :)
Da jeg var 10 år gammel begyndte jeg at bløde i min tarm, hvilket resulterede i at jeg blev indlagt på Odense Universitet Hospital i lidt over en måned. Det var en rigtig hård tid - ikke kun for mig men specielt også min mor.
Jeg var igennem en masse prøver, ting i slet ikke vil kunne forestille jer og det var som sagt virkelig hårdt, hvilket også har resulteret i at jeg er meget bange for læger og sygehuset. Og jeg går i panik bare hvis en læge hurtigt vil stikke mig i finegren for at se om jeg evt har en virus i kroppen.
Jeg fik så konstateret Colitis Ulcerosa som er en kronisk tarmbetændelse. Det er ligesom noget sår og betændelse hvor man ikke ved hvorfor det opstår. Min sygdom har så ikke været i udbrud i mange år nu, altså jeg bløder ikke. Men derimod har jeg meget stærke bisymptomer. Det kan være ting som træthed, energimangel, kvalme, dårlig mave, og alt muligt andet. Og så er det meget kraftige symptomer de fleste hos mig, som gør at jeg ikke ahr kunnet holde til at arbejde eller gå i skole. Sygdommen er nemlig ikke kun en fysisk sygdom, den er også psykisk. Hvis der er noget som går jeg på eller der foregår for meget i mit hoved, eller at jeg i det hele taget har det psykisk hårdt - så bliver jeg syg. Det ligner for det meste omgangssyge, men hvor det varer i en til to uger.
Jeg har gennemført grunduddannelsen på HG, hvor jeg fik min hue. Det var en sygdom som ikke var lige så psykisk hård som gymnasiset kan være. For fagligt ville jeg sagtens kunne klare det. Men jeg har måtte tænke på min sygdom der. Folk vidste dog ikke hvor skidt det var jeg havde det, fordi jeg satte en mur op og blev ved med at gøre ting, hvilket har ødelagt det sidste jeg havde tilbage for at kunne klare ting. Derfor er jeg nu sammen med kommunen ved at finde ud af hvad jeg kan/ikke kan klare, så vi tager den derfra. Folk spørger om jeg håber på at kunne finde ud af at jeg evt kan klare at arbejde osv, da de ser en førtidspension som en meget slem ting - men det er faktisk ikke det jeg søger. Jeg søger en afklaring, så jeg ved hvad jeg skal, så min fremtid ikke ser så tåget ud og jeg ved hvad der vil ske (i hvert fald lidt bedre end nu) og jeg vil personligt ikke tage pension som et nederlag længere. Det gjorde jeg engang. Men det der jo betyder noget er at finde ud af hvad der er bedst for mig og hvis det er pension, så er det jo bare sådan. Hvis det er at jeg kan klare noget, så er det sådan. Jeg tager en dag af gangen og prøver så meget jeg kan, på at se tingene fra den lyse side.
For hvis jeg skulle slå mig ud af alle de dårlige ting der sker i livet - ha, så ville det have slået mig ud for længst. :)
Er du meget sart? Ikke kan lide at tale om tarme, sygdomme osv, så lad være med at læs videre :)
Da jeg var 10 år gammel begyndte jeg at bløde i min tarm, hvilket resulterede i at jeg blev indlagt på Odense Universitet Hospital i lidt over en måned. Det var en rigtig hård tid - ikke kun for mig men specielt også min mor.
Jeg var igennem en masse prøver, ting i slet ikke vil kunne forestille jer og det var som sagt virkelig hårdt, hvilket også har resulteret i at jeg er meget bange for læger og sygehuset. Og jeg går i panik bare hvis en læge hurtigt vil stikke mig i finegren for at se om jeg evt har en virus i kroppen.
Jeg fik så konstateret Colitis Ulcerosa som er en kronisk tarmbetændelse. Det er ligesom noget sår og betændelse hvor man ikke ved hvorfor det opstår. Min sygdom har så ikke været i udbrud i mange år nu, altså jeg bløder ikke. Men derimod har jeg meget stærke bisymptomer. Det kan være ting som træthed, energimangel, kvalme, dårlig mave, og alt muligt andet. Og så er det meget kraftige symptomer de fleste hos mig, som gør at jeg ikke ahr kunnet holde til at arbejde eller gå i skole. Sygdommen er nemlig ikke kun en fysisk sygdom, den er også psykisk. Hvis der er noget som går jeg på eller der foregår for meget i mit hoved, eller at jeg i det hele taget har det psykisk hårdt - så bliver jeg syg. Det ligner for det meste omgangssyge, men hvor det varer i en til to uger.
Jeg har gennemført grunduddannelsen på HG, hvor jeg fik min hue. Det var en sygdom som ikke var lige så psykisk hård som gymnasiset kan være. For fagligt ville jeg sagtens kunne klare det. Men jeg har måtte tænke på min sygdom der. Folk vidste dog ikke hvor skidt det var jeg havde det, fordi jeg satte en mur op og blev ved med at gøre ting, hvilket har ødelagt det sidste jeg havde tilbage for at kunne klare ting. Derfor er jeg nu sammen med kommunen ved at finde ud af hvad jeg kan/ikke kan klare, så vi tager den derfra. Folk spørger om jeg håber på at kunne finde ud af at jeg evt kan klare at arbejde osv, da de ser en førtidspension som en meget slem ting - men det er faktisk ikke det jeg søger. Jeg søger en afklaring, så jeg ved hvad jeg skal, så min fremtid ikke ser så tåget ud og jeg ved hvad der vil ske (i hvert fald lidt bedre end nu) og jeg vil personligt ikke tage pension som et nederlag længere. Det gjorde jeg engang. Men det der jo betyder noget er at finde ud af hvad der er bedst for mig og hvis det er pension, så er det jo bare sådan. Hvis det er at jeg kan klare noget, så er det sådan. Jeg tager en dag af gangen og prøver så meget jeg kan, på at se tingene fra den lyse side.
For hvis jeg skulle slå mig ud af alle de dårlige ting der sker i livet - ha, så ville det have slået mig ud for længst. :)
I just wanna be me, I just wanna be free, I just wanna see how life can be!
I just wanna feel love, I just wanna be enough, and be who I am meant to be!
- Myself (Hejdi) <3
2 kommentarer:
Du er sej og du skal nok klare den. Jeg lider selv af Colitis og det er ikke sjovt. Smil og tanker til dig. Emilie
Hej Emilie!
Lige et forsinket svar her til dig :)
Årh tusinde tak, nej det er bestemt ikke sjovt, men heldigvis er det ikke alle er har det så slemt her.. Jeg håber at sygdommen vil være god mod dig, selv i de mørke tider må vi finde lyset til at holde vores humør og hverdag oppe :)
Knus!
Send en kommentar