Følelser..

Kender i det med, at man virkelig holder af en person, dybt ind i hjertet.. At da i evt datede da passede det hele bare ikke sammen, men alligevel forsvandt følelsen aldrig?
Jeg hader det.. Men samtidig kan jeg godt lide følelsen, for den viser en hvor meget man stadig holder af den anden person.. Man kan gå i dage, uger, måneder endda år uden at snakke ned personen, men personen er bare stadig inde i ens hoved? You know?

Grunden til at jeg hader det er dog også meget simpelt.. For det er hvad personen har en anden.. Altså jeg er en der bare gerne vil have at dem jeg holder af er glade.. Så hvis jeg stadig har følelser for nogen der har fundet en ny, så er jeg glad på deres vegne.. Men det gør jo samtidig ondt.. Specielt hvis man ved at personen stadig også har følelser for en selv., men der er jo ligesom ikke noget man kan gøre ved det.. Skyldfølelsen af at date en ny skal ikke komme, fordi man ve man stadig altid vil have en smule følelser for den "gamle"! Jeg tror ikke på at hvis man virkelig har holdt af en, endda elsket personen, at det hele 100% er væk.. Der vil altid være mindst en mikroskobisk del tilbage..

Jeg er bare træt af, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.. Skal jeg date? Skal jeg vente? Skal jeg tro på at personn ikke vil sin kæreste mere? Skal jeg glemme mine drømme om fremtiden? Jeg ved det simpelthen bare ikke...