26.01.2011

...

Hvor mange ved hvordan det er at miste alle dem man holder af? Ikke nødvendigvis fordi de går bort, men fordi alle flytter fra en.. Den der med at man jo stadig ses, selvom man bor nogle timer fra hinanden - that's a lie.. på et helt år så jeg kun min bedste veninde 2 gange, fordi jeg f.eks har været syg eller fordi vi begge har skullet noget..
Først flyttede min bedste veninde, men det gjorde ikke så ondt, da jeg var blevet vant til ikke altid at se hende, fordi hun gik på efterskole i 9. klasse.. Hun flyttede til Jylland og efterfølgende har jeg været nødt til at bryde venskabet med nogle forskellige, fordi det gav mere smerte end happiness.. Jeg startede på HG og fik nogle utrolige venner, desværre flyttede først en til Jylland igen, så gjorde den næste også.. En flytter så til samme by som mig, men hun flytter til KBH når hendes skole slutter.. En 4. flytter nok til udlandet igen (hendes hjemland) og jeg er tilbage med en enkelt af mine venner, som jeg stadig kan ses med, hvor jeg kun ser de andre 2-3 gange amks om året.. Hun flytter nok til Sjælland i november.. And then I have no one left.. Folk vil måske bare sige at jeg da bare kan få nogle flere venner eller flytte selv.. Problemet er bare at folk har svært ved at være tæt ven med mig.. De er helt vilde med mig, men der er noget som gør, at de bare ikke kommer ind som ved andre.. Nogle få har kæmpet og er kommet og bliver - men det er hårdt når man aldrig kan se dem..
Jeg ved slet ikke hvad jegs skal gøre når jeg mister den sidste jeg har tilbage.. For jeg kan heller ikke bare flytte, jeg har brug for det her sted.. Jeg har brug for at kunne gå hen og genopfriske mine minder.. Måske kunne jeg flytte et andet sted, som stadig er tæt på.. Men det er ikke i nærheden af nogen/noget jeg kender.. Og når jeg ahr så svært ved at få mennesker ind, så foretrækker jeg at være hvor jeg i det mindste har familie...
Men jeg føler mig alene og forladt.. Jeg tænker aldrig på mig selv først, men på andre.. For en gangs skyld tillader jeg mig at være selvvisk og håbe hun bliver hos mig.. I don't know what to do...

Ingen kommentarer: