Okay.. Der er vist ikke noget nyt i, at jeg synes kærlighed er noget værre rod..
Jeg ses jo med this guy, jeg er glad,vi hygger, vi har det pisse godt sammen, jeg ved dog endnu ikke hvad vi er, men ellers er det hele bare dejligt! BUT! And it's a big but - i sommers datede jeg en, som man kan læse om i min blog fra sidste år (juli/august), han skrev til mig idag.. han spurgte om jeg nogensinde tænkte på os.. hvilket jeg sagde ja til,da tanken godt kan strejfe mig.. Han var den der gjorde at jeg følte at jeg havde en fremtid.. Vi stoppede jo så, og talte i vinters om at mødes igen - efter han ikke var sammen med sin nuværende ekskæreste længere.. Det fik vi så ikke gjort og han mødte en anden, fair nok for jeg vil bare have at han er glad! Men nu kommer det store 'men'.. Han tænker også tit på os.. på hvad vi havde og hvordan vi forestillede os det.. Distancen kludrede det op.. Han er ikke sikker på at ville være sammen med hende længere og altså nogle gange savner jeg ham da også, men jeg dater jo ham her nu, som jeg også holder af og jeg kan bare ikke holde hoved eller hale i hvad jeg føler!!! WTF!!?? Jeg må vel finde ud af hvad der skal ske med ham jeg dater nu, hvis det ikke går og ham fra sidste sommer evt går fra sin kæreste.. Then maybe it's meant to be...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar