Jeg bliver ved og ved med at drømme om ham, hvilket jeg jo ikke har lyst til. Jeg er kommet over ham, self. kan jeg savne ham, men vil ikke tilbage til det, men det er ikke sådan det foregår i mine drømme.. Jeg møder ham hele tiden igen på en eller anden måde,og lige meget hvad der sker - om der kun er os, hans forældre, hans nuværende kæreste - så ender vi sammen igen.. betyder det at jeg er i benægtelse?
Det er bare det at jeg hader virkelig at vågne op om morgenen og så ønske at jeg bare kunne blive ved med at drømme.. Også selvom jeg endte i en bilulykke i drømmen i nat - virkelig! Det gør først ondt når jeg vågner og ser at det kun var en drøm, hvorfor kunne jeg ikke bare blive ved med at drømme? Alt er bare altid godt igen, smerten var væk, han øjne og smil varmede mig igen... Gaaah.. men selv hvis muligheden var der i virkeligheden, så tror jeg virkelig ikke at jeg ville vælge ham igen.. Det håber jeg da ikke? Gør jeg? Jeg ved det vel ikke rigtigt før det så ville ske.. Hjertet har sine egne veje.. Når man først er i mit hjerte tager det en hel del før man ikke er der mere.. Det er kun sket en enkelt gang af hvad jeg kan huske.. Så yeah, han er der stadig, men han er der ikke på samme måde..
Men en ting kommer der da godt ud af det? jeg får skrevet digte og sange - det viser sig at jeg skriver bedst med en knust hjerte.. Ironisk hva'?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar